Med livet er det som med en labyrint. Altså de gamle af slagsen tegnet som hulemalerier. Labyrinter er ur-symboler, som vore forfædre og for-mødre har danset og vandret ad. De labyrintiske stier er et billede på livet uden et veldefineret slutmål.

Livet som en stige?

Fra A til Z. X-akser. Ligesom en stige. Ofte skildres vores liv og vores karriere, som en lige linje. Op og op og op ad stigen. Men sådan er det jo ikke for de fleste af os.

Flertallet af CV’er har diverse skift og huller: Huller der skyldes jobskifte, timeouts til børn, uddannelse eller særl-ige oplevelser. Så er der de trælse huller: sygdom, stress, arbejdsløshed. Livet er fyldt med huller og omveje. Vild-spor og blindgyder. Måske du genkender det fra dit liv?
Skuespiller Peter Mygind beskriver sine teenageår på en schweizisk kost-skole som en ’lorte-tid’. Men i dag kan han se, at der var en ’gave i lorten’. Her lærte han ensomheden at kende som et grundvilkår – og så lærte han tysk. I dag indspiller han film på tysk. Trods de bar-ske år i syden, er der nu kommet noget godt ud af det!

Tilværelsen er mere som labyrinter

Labyrinter og tilværelsen har det til fælles, at der er mange mure. Hvordan takler du dine mure? Når du støder ind i en mur:

  • Sætter du dig ned og trækker of-ferkortet?
  • Falder du 7 gange for at rejse dig 8. gang ? Japanerne mener, at alt af værdi kræver kamp og stædighed.
  • Eller mestrer du løbende at navige-re og justere kursen, så du kommer sikkert over eller uden om muren? Det gør iværksættere med succes.

Konstanterne har de fleste af os brug for

Vores egne unikke labyrinter har nogle konstanter: F.eks. fast partner, fast bolig el. det samme job i lang tid. Vi har brug for, at noget er kontinuer-ligt: vaner, traditioner og blik for dem, der kom før os.

Eksistensfråseri

Samtidig må vi vove os ud af vore ’kom-fort-huse’. Vi må tvinge os selv til at være nysgerrige frem for magelige eller åndeligt dovne.
EKSISTENS-FRÅSERI, det er det vi skal. Vi skal nemlig fråse, ja, svæl-e i julens mange godter og fråse med livet. Væk med det nøjsomme og karrige. Lad os ødsle vores kære med kærtegn og have øje for vores medmennesker, også dem, der ikke ligner os selv.

Nytårshåb 2020

Når vi ser livet som en labyrint uden et fasttømret slutmål og med masser af stier, så tør vi forhåbentligt frygtløst og med stor livsappetit spankulere ad stierne med tillid til hinanden og til livet.
Det skal være mit nytårshåb for 2020!