Læg din skepsis væk. Tests af personlighed og kompetencer er faktisk med til at sikre, at du ikke ender med det forkerte job – og så giver det folk uden de store talegaver en mere retfærdig chance, mener ekspert

Du er indkaldt til samtale på dit drømmejob, men inden mødet beder din måske kommende arbejdsgiver dig om at tage både en personligheds- og en færdighedstest.

Du har mest af alt lyst til at sige nej, men det er næppe nogen god idé, hvis du gerne vil have jobbet, vurderer Birgit O’Sullivan, indehaver af O’Sullivan Consulting, der hjælper teknologivirksomheder inden for medtech, energi og it med at rekruttere nye medarbejdere.

Hun er certificeret inden for to forskellige testsystemer, men har tidligere selv været skeptisk:

»Skal vi rekrutteringskonsulenter nu til at spille psykologer, tænkte jeg, men i dag må jeg bøje mig. Personstests giver mere kvalificerede og strukturerede interview. Det er ikke for sjov, at store virksomheder som Novo, Lundbeck og Mærsk bruger test, for det koster både tid og penge,« siger Birgit O’Sullivan, som her gør dig klogere på tests.

Stil gerne spørgsmål

Som sagt er nej tak til en test stort set identisk med et nej tak til jobbet. Du kan dog godt stille krav om at få information om testen som for eksempel: Hvad er formålet med testen? Hvem får resultaterne? Bliver testdata opbevaret efter persondataloven? Har Dansk Psykologforening blåstemplet den? Er intervieweren certificeret?

To forskellige testtyper

Personlighedstesten

  • kan du ikke dumpe til, og derfor er ordet test misvisende. Men din personlighed kan passe bedre til nogle job end andre. Personlighedstesten afdækker mønstre i vores tanker, følelser og adfærd, f.eks. evnen til at samarbejde eller udvikle viden.
  • kræver, at du svarer så ærligt som muligt på de cirka 100-300 multiple choice-spørgsmål, som testene normalt har. Hvis ikke du gør det, risikerer du at blive ansat i det forkerte job.
  • er et godt værktøj til at strukturere og målrette et jobinterview, fordi I kan tale om dine handlemønstre, prioriteringer og motivationsfaktorer. Det er også en fordel for dig, der ikke har de store talegaver eller den store
  • gennemslagskraft, fordi dit potentiale og dine talenter kommer frem via test og samtale.
Færdighedstesten
  • måler din analytiske kapacitet og indlæringspotentiale. Det kan være numeriske, rumlige, grafiske eller logiske evner – eller måske en kombination.
  • er ofte på tid for at få et indtryk af, hvordan du arbejder under pres. Antal korrekte svar og hastighed måles. I nogle job er præcision vigtigere end hastighed, f.eks. hvis du er it-udvikler eller broingeniør. I andre job som for eksempel sælger er hastighed ofte vigtigere end præcision.
  • er ikke en IQ-test, men de er beslægtede.
  • kan ikke stå alene, for selv om du scorer højt her – og derfor sandsynligvis kan honorere de faglige krav – kræver de fleste job personlige egenskaber som for eksempel ansvarsbevidsthed.
Opfat test-feedback positivt

Vær åben og oprigtig, når du får tilbagemelding på testen. Er der overraskende resultater, så forhold dig nysgerrigt og undersøgende frem for aggressivt benægtende. Ofte er det ikke selve testresultatet, der er det vigtigste, men derimod hvordan du reflekterer over de styrker og svagheder, som testen viser.

Bliv klogere på dig selv

Mange er nervøse for og frygter samtalen om testen, men tag både test og testsamtale som en oplevelse. Gå til dem med frisk mod og svar efter bedste evne, for det kan faktisk være lærerigt. Og selv om du ikke ender med at få jobbet, er du forhåbentlig blevet lidt klogere på dig selv.

Artiklen af journalist Lene Wessel er fra Ingeniørforeningens hjemmeside.