Formålet med denne bog er at klæde dig bedst muligt på til din jobsøgning. Jeg vil forsyne dig med helt lavpraktiske værktøjer. Værktøjer om alt fra at skræddersy dit CV og din ansøgning til at gøre dig klar til jobsamtalen. Du bliver dus med persontests, lærer at forhandle lønpakken og håndterer et eventuelt afslag….

Otte Kapitler

… I kapitel 1 skal du således lægge fundamentet og udstikke kursen for din jobstrategi. I kapitel 2 får du hjælp til, hvordan du takler det synlige og usynlige jobmarked, og hvordan du involverer dit netværk. Efter at have læst kapitel 3 vil du ikke være i tvivl om, hvorfor et skarpt CV med en skræddersyet profil er dit vigtigste strategiske våben, og med kapitel 4 får du styr på dine ansøgninger. Når du har trænet din elevatortale og alle jobspørgsmålene i kapitel 5 – og tilmed kan byde ind med dine egne spørgsmål – er du klar til jobsamtalen. For hvordan tænker HR-folk og ledere egentlig? Du kommer med en tur ind i hovederne på dem, der vil sidde på den anden side af bordet, når du er til jobsamtale. Du møder dem også, når tests, cases eller simuleringsopgaver bliver aktuelle. Det ser vi på i kapitel 6, og derefter går vi til lønforhandlingerne i kapitel 7, hvor du helt sikkert kommer til at sidde over for din kommende leder. Til slut i kapitel 8 får du nogle bonustips til, hvad du kan gøre, hvis du ikke får nedlagt dit bytte med dit første skud.

Pick & Choose

Jobjagt omslag billedeDu kan udvælge de afsnit eller kapitler i bogen, som du synes, er vigtige eller relevante for dig. Kapitlerne kan sagtens læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge. Pick & Choose, som du lyster.

Det er mit håb, at du med denne guide bliver bedre rustet til ikke blot at lande et job, men netop dét, der passer til dig. Et job, hvor lige præcis din personlighed og din indsats værdsættes.

Er Jobjagt noget for dig?

Uanset om du er frisk fra din uddannelse eller i et vadested midt i livet eller kommet til valg af sidste jobstop, kan jobsøgning være stressende og intimiderende. Jeg hjælper dig igennem, så du ikke laver dumme fodfejl, men kommer i job et sted, hvor du og din arbejdsgiver er et godt match!

Og så er der vist bare tilbage at sige: God jobjagt!

PS. Bestil eller køb bogen hos din lokale boghandler, på www.saxo.com eller www.gad.dk.