Bortset fra i kongehuset er førstefødselsretten afskaffet. Men der er særligt én gruppe, som ikke helt har forstået det.
Jeg møder dem til kaffemøder på mit hjørnekontor, til netværksmøder i hippe lagerbygninger eller på de bonede gulve og til Vækstfondens årlige møde.
Hvem er de så, disse mennesker, som lever som om førstefødselsretten fortsat gælder særligt for dem? De er mænd. Veluddannede mænd på 45+. Uddannelsen er ofte suppleret med en HD, en MBA eller et INSEAD forløb. De har en professionel udstråling, de er veltalende og velklædte. Der kan siges meget godt om disse midaldrende mænd.
De tider er forbi
Desværre er det ikke gået op for dem alle, at arbejdslivet ændrer sig hastigt i disse år. De karriereforløb, de engang var selvskrevne til, hvor de nærmest per automatik ville bevæge sig fra adjunkt til professor, fra bankfuldmægtig til filialdirektør eller fra sælger til salgsdirektør, de tider er forbi.
Når universiteter, finanssektoren og private virksomheder skal omstrukturere, fusionere eller skære ned, så kan det i topledelsen og HR være svært at forsvare at beholde disse dyre midaldrende mænd med firmabil, bonusordninger og andre privilegier, hvis de ikke skaber tilsvarende egentlig værdi. For i kulissen står 35-årige på spring med et godt greb om de nye teknologier, en anden forståelse af ’kunderne’ og med appetit på at erobre verden til en lavere løn.
Velsmagende som ny-poppet popcorn
Det er hårde odds, når man ikke har set det komme. Når man nu troede, at man var selvskreven til nok en forfremmelse.
Der er flere måder at reagere på: Nogle mænd udviser omstillingsduelighed. Bliver omskolet og får de konkrete værktøjer, der er brug for. Andre laver et karriereskift og realiserer det, de måske altid har drømt om, også selvom lønnen er væsentlig lavere og der er mindre prestige forbundet med det. Disse mænd bliver som små glade drenge og er en fornøjelse at være sammen med, næsten som ny-poppet saltet popcorn.
Bitre og harske som brændt popcorn
Men så er der de andre, der bliver mere og mere som et majskorn, der ikke vil slippe sin skal og risikerer at brænde fast i bunden af gryden. Dem, der ikke kan eller vil erkende, at de er blevet hægtet af. Dem, der har svært ved at orientere sig i 2020. Dem, der går arbejdsløse i halve og hele år, fordi de søger stillinger, som de ikke har en kinamands chance for at få. På et tidspunkt etablerer en del af dem sig som selvstændige med titler som ledelseskonsulent, executive consultant eller headhunter gerne tilsat en efterlysning om et par bestyrelsesposter.
Taler sort eller krakelerer
Spørger jeg ved et jobinterview eller en karrieresparring disse næsten brankede majskorn, hvordan det egentlig går eller checker op på deres årsregnskaber, så reagerer de enten ved at tale sort eller krakelere, for frustrationerne og regnskabstallene taler deres tydelige sprog. De er som majskorn, der ikke vil poppe og udfolde sig.
Eksistentiel krise
Disse mænd har rigtig svært ved at orientere sig i verden. Og de deler nødigt deres frustrationer med andre, måske på nær konen, hvis hun ikke er skredet. Dybest set er de i en eksistentiel krise. Timer og dage tilbringes alene med computerspil eller ude i skoven.
Op af gryden
Heldigvis lykkes det for mange at finde en vej op af gryden.
Men, der er ingen quick fixes.
Første skridt kan være at finde nogle fortrolige fællesskaber. Når fortroligheden er skabt, så lad de gamle roller og mønstre falde til fordel for oprigtighed. Fortæl ærligt og lyt. De fleste af os vil jo hinanden det bedste.
Og så læg lige så stille nogle planer, der er realistiske og åbner nye døre. Hvad er det gode liv fremadrettet for dig? Tag hånd om dit liv og bryd skallen. Bid tænderne sammen og vær vedholdende. Mænd er knippelgode til det med den gode stædighed, når de beslutter sig for det. Og forsæt med at engagere dig i forpligtigende fællesskaber, ikke de bøvede mandeklubber med bragesnak, men dem, hvor der tages ansvar og man gør en positiv forskel.
Kan det brændte popcorn reddes? Ja, da! Så vælg da lyset frem for mørket, empatien frem for narcissismen, og livet med døden som vores eksistentielle følgesvend frem for døden i livet!
PS: Pludselig faldt nogle brikker på plads, da jeg hørte Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Universal Futurist i radioprogrammet Supertanker: Mand dig op.