IT-folk er et eftertragtet folkefærd. Det er vist ikke forbigået nogens opmærksomhed. Faktisk må IT-branchen være den branche i verdenshistorien, der ændrer sig allerhurtigst. Derfor skal vi, der arbejder med rekruttering, også være på stikkerne for at følge med.

Her er fem af de hurtigst voksende og mest populære IT-trends inden for højteknologi iflg. det amerikanske firma Winter Wyman.

MOBIL

Vi bruger alle mere og mere mobile devices til at søge informationer eller købe på nettet, så derfor skal virksomheders hjemmesider også fungerer dér. Det har Google nu taget bestik af. I april ’15 ændrede Google sin algoritme, så hjemmesider med en brugervenlig mobilløsning prioriteres, når der laves google-søgninger. Faktisk har Google annonceret, at der i 10 lande er flere Google søgninger på mobile enheder end på en computer. USA og Japan er to af disse lande.

Hvad betyder det for IT-udviklere? Der bliver masser af projekter inden for iOS og Android fremover!

BIG DATA

Virksomheder samler enorme mængder af data, men mange har svært ved at organisere dataene. Alle er enige om, at big data er kommet for at blive. Samtidig er det en uoverskuelig mastodont at håndtere.

Hvad betyder det for IT-udviklere? Der bliver et stort behov for kompetencer inden for big data uanset om man arbejder med IT som projektleder eller systemanalytiker. Erfaringer med Hadoop, Storm/Spark, NoSQL, Cassandra, Hbase vil være efterspurgte, ligeledes sprogkompetencer som Python, Scala, eller Java, når der skal processeres store data sets. Nøglekompetencer er analyse, overblik og strukturering af disse kæmpe, ustrukturerede mængder af data. Det tekniske kan man jo læse sig frem til.

CLOUD

Når vi anvender mobile enheder mere og mere, så er den logiske følge, at vi gerne vil have let adgang til vores private og arbejdsrelaterede indhold. Her kommer Cloud ind i billedet. Lagring med iCloud, OneDrive, Google Drive, eller Dropbox er kun lige begyndt.

Hvad betyder det for IT-udviklere? Der bliver brug for medarbejdere med kompetencer inden for cloud compute og cloud sikkerhed.

DevOps SOFTWARE DEVELOPMENT

DevOps står for Development og Operations. Koblingen mellem udvikling og operations er vigtig for virksomheder, da de ønsker at lukke eller minimere kløften mellem de to for at kunne levere hurtige og bedre løsninger til kunderne. Fokus er på gode kommunikationsevner, hvor man evner at arbejde på tværs i organisationen – og er is tand til at følge produktet fra idéudvikling til slutprodukt.

Hvad betyder det for IT-udviklere? DevOps ingeniører er i høj kurs, især dem, der arbejder med cloud software og er gode til at samarbejde og kommunikere.

UI ENGINEERS

User interfaces (UI) er frontsiden af diverse programmer og apps, som både er grafiske og brugerorienteret. UI er faktisk mindst lige så vigtige som back-end til at skabe intuitive og kundefokuserede mobile- og web applikationer.

Hvad betyder det for IT-udviklere? UI ingeniører skal i samarbejde med UI designere kunne bygge en ukompliceret oplevelse for slutbrugeren med formidling af kodningen i et format, der repræsenterer de underliggende strukturer, samt guider og informerer brugeren i forhold til hierarki og blikfang. Forståelse for det praktiske i navigationen og det æstetiske i interfacet er ofte altafgørende for, at programmet adskiller sig fra de andre apps den ellers ligner.

Gode samarbejdsevner og slutbruger fokus er vigtige kompetencer foruden sans for det visuelle. Hertil kommer beherskelse af IT sprog som Javascript MVC framework, Angular.js, Ember.js, Backbone.js.

NB Der står kun ganske lidt om datasikkerhed. Sikkerhed bliver uomtvisteligt HOT i softwareudvikling, fordi både privates og virksomheders store mængder data bliver spredt rundt nærmest med spredehagl, hvilket gør dataene svære at overskue og nemmere at bryde ind i.

NNB Det er en myte, at IT-branchen kun består af introverte kældertyper. Disse 5 trends efterspørger medarbejdere, der er visuelle og kreative med stærke kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til det øvrige team/organisation og kunderne.

Artiklen er frit oversat og redigeret fra Networkworld: 5 hot trends in software development af CIO Sarah K. White